Hvorfor er vi overbeviste om at din hund har bedst af komprimeret foder?

Tørfoder kan fremstilles på 2 forskellige måder: ekstrudering og komprimering. Den største forskel mellem disse to metoder er temperaturen under fremstillingsprocessen. Under ekstruderingen kan foderets temperatur stige til langt over 100 °C som følge af trykpåvirkning og varmetilførsel. Det vil med andre ord sige, at foderet “bages” og resultatet er et “sprødt” hundefoder. Fra produktionen af fødevarer til mennesker ved vi imidlertid, at de høje temperaturer har negative effekter på en række vigtige råstoffer.

Især fedtstofferne og særlige vitaminer (navnlig B-kompleks), er følsomme for ophedning over 100 °C. Når fedtstofferne “bages” opstår der blandt andet frie fedtsyrer der kan have en negativ indflydelse på stofskiftet i leveren.

Da man i sin tid startede med produktionen af hundefoder ekstruderede man først og fremmest for at øge kulhydraternes fordøjelighed. Men da kulhydraterne på grund af fordøjeligheden også kan udvikles forhånd (svarende til kogning), og de øvrige råstoffers (proteiner, fedtstoffer, mineraler, sporelementer) fordøjelighed ikke øges som følge af ekstruderingen, er denne produktionsmetode overflødig, og i følge vores overbevisning selv negativ, fordi vi ikke har tilstrækkelig indsigt i de kemiske processer der opstår ved temperaturer over 100 °C. Råstofferne gennemgår ukendte forandringer under ekstruderingen. Vi ved ikke hvor vidt fedtstoffer, proteiner, sporelementer, vitaminer og mineraler ændrer sig under ekstruderingen, og vi kender ikke konsekvenserne af disse ændringer for hunden.

Et godt eksempel på ophedning til over 100 °C er brødskorper. Brødskorper er lavet af det samme mel som den indvendige del af brødet, men skorpen er brun og smager bittert. Råstoffernes egenskaber har tydeligt ændret sig under ophedningen. Under (kold) komprimering ved maksimalt 75 °C ændres råstoffernes egenskaber ikke; heller ikke i kombination med andre råstoffer.

Udover ovenstående argumenter er der endnu et par vigtige årsager til hvorfor Farm Food HE vælger at komprimere frem for at ekstrudere.

Det er blandt andet velkendt, at enkelte essentielle kvalitative proteinråstoffer (f.eks. hæmoglobin) går tabt under ekstrudering, fordi de bages fuldstændigt ved temperaturer på over100 °C.

Disse ingredienser bevarer deres oprindelige egenskaber ved temperaturer på maksimalt 75 °C. De yder således et vigtigt bidrag til foderets samlede kvalitet og dermed også til hundens helbred og velbefindende. Når hunden spiser komprimeret foder frigøres næringsstofferne mere ensartet. Dette skyldes, at Farm Food HE opløses langsomt i maven udefra og ind. Et ekstruderet foder suger derimod mavesaft op og opløses på en gang. Komprimeret foder “flyder” således i mindre grad rundt i maven, og den langsomme opløsning er dermed en af de vigtigste årsager til formindsket risiko for mavedrejning når hunden spiser komprimeret foder i stedet for ekstruderet foder. Det er derfor også vigtigt ikke at blande Farm Food HE med ekstruderet hundefoder.

Farm Food HE kan, i modsætning til ekstruderet foder, uden problemer blandes med friskt kød som for eksempel Farm Food Fresh.

Oplev selv tydeligt forskellen mellem ekstruderet og komprimeret foder ved at foretage følgende enkle eksperiment:

  1. Tag 2 store glas.
  2. Vælg et ekstruderet foder (ekstruderet foder flyder ovenpå vandet).
  3. Afmål den samme mængde Farm Food HE og ekstruderet foder. For eksempel 100 gram Farm Food HE og 100 gram ekstruderet foder. Put de to fodertyper i hver sit glas.
  4. Tilsæt et skvat eddike for at imitere surhedsgraden i en fyldt mave.
  5. Fyld derefter begge glas med lunkent vand.
  6. Lad glassene stå et stykke tid.
  7. Resultatet ses tydeligt efter et par minutter.

Du kan allerede se forskellen efter et par minutter, og efter en halv time til en time kan du nogenlunde se hvad der sker i hundens mave; dette er netop en af de mange årsager til at Farm Food HE vælger at komprimere i stedet for at ekstrudere!

Print Friendly, PDF & Email