Farm Food blev oprettet som, og er stadig, et familiefirma

I begyndelsen blev det i nogle år ledet af ing. Gerrit de Weerd og hans hustru, og som medhjælpere deres to skolesøgende sønner.

1982 – Rent og presset hundefoder

Takket være sin viden og erfaring om dyrefoder i almindelighed (både i Holland og i udlandet) bliver Ing. Gerrit de Weerd i 1982 involveret i udviklingen af et hundefoder, som skal fungere som neutralt testfoder i en undersøgelse af kvaliteten af forskellige slags hundefoder, som på det tidspunkt er på markedet. På basis af hollandsk oksekød, som også er beregnet til mennesker, bliver der udviklet en presset pellet uden nogen form for tilsætning af ting som farvestoffer, smagsstoffer, antioxidanter etc.

Kravet er, at foderet skal være egnet til hunde i alle aldre og kondition. Her går man ud fra den simple kendsgerning, at alle vilde dyr af hundefamilien i naturen, fra hvalp til senior, efter behov æder det samme af det udbud af byttedyr, som på det tidspunkt er til rådighed.

1984 – Farm Food ‘High Energy’

Da undersøgelsen i 1984, efter 2 år, er bragt til ende, viser det sig, at en del hundeopdrættere, på grund af de fine resultater, gerne vil fortsætte med at bruge det neutrale ‘all life stage’ foder. Det bliver derfor besluttet i lille målestok at markedsføre det neutrale testfoder under navnet Farm Food HE. Mund til mund reklame har siden 1984 sørget for stadig større vækst.

I princippet er sammensætningen af foderet den samme som i begyndelsen, og vi modtager stadig positive tilkendegivelser. Den mest påfaldende og oftest forekommende reaktion er, at ældre hunde, som går over til Farm Food HE, får den anden ungdom, og at de over en bred kam når en alder på langt over 10 år.

Naturligvis er Farm Food HE i årenes løb blevet forbedret, både efter egen og videnskabelig indsigt, men dog uden at glemme den oprindelige filosofi: “én type foder til alle hunde i alle aldre og under alle omstændigheder”.

1996  – Farm Food Rawhide

I årenes løb steg efterspørgslen på tyggeartikler med en kvalitet, der lever op til Farm Food Filosofien, og som uden sundhedsproblemer kunne gives til hundene, i tillæg til Farm Food hundefoderet. Der bliver fundet et passende produkt i Sydamerika, hvor underhudsbindevæv fra fritgående slagtekøer bliver bearbejdet til tyggeartikler. Farm Food Rawhide er et rent produkt uden nogen form for tilsætning og ligeledes uden tungmetaller. Det vigtigste ved dette tyggeprodukt er, at det virker som en tandbørste. Når der tygges, frigøres der collagen, og det bidrager til at reducere og/eller helt undgå plak.

2001 – Fokus på petfood markedet

Indtil 2001 har Gerrit de Weerd været delvis aktiv som rådgiver i dyrefoder i ind- og udland. I 2001 beslutter han at koncentrere sig hundred procent om petfood markedet og arbejde fulltime som direktør for Farm Food B.V.

2005 – Farm Food No.1, mælkepulver til hvalpe/killinger

I 2005 kommer der et nyt produkt i assortimentet i et helt nyt koncept. På basis af gedesødmælk, også beregnet til mennesker, (i stedet for den almindelige af afskummede komælk) fremstilles der et mælkepulver. Selvom produktet oprindeligt kun var beregnet til hvalpe og killinger, klarer andre små pattedyr sig også glimrende med denne mælk. Det drejer sig f.eks. om unger af kaniner, egern, pindsvin, chinchillaer, mus etc. Farm Food No.1 er virkelig unik og er derfor patenteret med patentnummer: 1029707

2008 – Farm Food Fresh, dybfrosset, komplet foder

I 2008 introducerer Farm Food sit eget sortiment af frisk kød. Farm Food har altid anbefalet, at man, ud over at fodre med komplet tørfoder, også har en fast dag, hvor der fodres med frisk kød på basis af urenset kallun, således at man opnår en optimal tarmflora. Som det gælder for mennesker, gælder det også for hunde, nemlig ‘nøglen til sundhed skal findes i tarmfloraen’. Udbuddet af produkter med frisk kød var på det tidspunkt meget varieret og af forskellig kvalitet. Det var derfor en god idé at udvikle vores eget sortiment.

2011 – Farm Food  Trainers

Farm Food teamet har i længere tid været på jagt efter en ren belønningsgodbid, som også skulle være sund. Resultatet bliver de såkaldte Trainers, ren oksehjerte, tørret og skåret i små, praktiske stykker. Dette produkt får også en fin modtagelse af brugerne, både ejerne og hundene.

2012 – Farm Food Antlers

I 2012 kommer der et helt nyt tyggeprodukt i assortimentet. Antlers er afkastede hjortegevirer, et produkt som lever op til Farm Food Filosofien, som griber tilbage til vores hunds oprindelse, de vilde dyr af hundefamilien i naturen. I naturen bruger vilde dyr af hundefamilien sikkert disse hjortegevirer for at stille deres tyggebehov. Desuden er det selvfølgelig et særdeles dyrevenligt produkt, som på grund af hårdheden giver ekstra lang tyggeglæde. Gevirerne saves i forskellige størrelser.

Farm Food B.V. i dag

Farm Food blev oprettet som, og er stadig, et familiefirma. I begyndelsen blev det i nogle år ledet af ing. Gerrit de Weerd og hans hustru, og som medhjælpere deres to sønner. Sønnerne tog deres uddannelser for nogle år siden, og de arbejder begge to i firmaet. I alt beskæftiger firmaet 14 medarbejdere, som sørger for, at Farm Food produkterne, ikke alene i Holland men også i hele Europa, ender der, hvor de hører hjemme: hos seriøse hundeelskere, som ikke lader sig nøje med mindre end det bedste til deres hund.

Print Friendly, PDF & Email