Farm Food Rawhide – Garanti

Offentligt standpunkt fra Farm Food B.V.
vedrørende de negative tilkendegivelser over for råhud
på Facebook og nettet generelt.

 

I årevis har der cirkuleret historier på Facebook og en lang række andre (hovedsageligt amerikanske) websites om de skadelige produktionsmetoder i forbindelse med fremstillingen af tyggeben til hunde. Disse historier skærer alle tyggeben over en kam og bruger råhud som et overordnet skræmmeord.

 

Selvom vi mest af alt opfatter dette som en regulær skræmmekampagne (uden hold i konkrete fakta), forstår vi forvirringen hos potentielle kunder til fulde. Derfor vil vi her gerne informere nærmere om kvaliteten af vores råhudsprodukter, Farm Food Rawhide.

Der findes mange forskellige slags tyggeben lavet af hud (i daglig tale kaldet råhud), og kvaliteten svinger meget. Mange af disse tyggeben er lavet af mørk råhud (også kendt som læderhud og overhud). Farm Food har siden 1996 udelukkende solgt tyggeben lavet af underhud. Vi bruger ikke læder/overhud i produktionen af vores tyggeben.

Vi ved, at man i visse lande bruger en lang række forskellige kemikalier til at konservere huderne, inden de bliver lavet til tyggeben. Denne konserveringsproces er nødvendig, fordi huderne ofte er temmelig lang tid undervejs, inden de når frem til det endelige produktionssted. Disse lande befinder sig for det meste i den sydlige del af Asien. Der bruges samtidig skrappe kemikalier til at fjerne hårene fra huderne.

Farm Food anvender ingen af disse kemikalier (som i de fleste tilfælde er metalsalte). Vi er fuldt ud bevidste om de negative påvirkninger disse stoffer kan have på hundens helbred. Underhuden leveres i fersk tilstand til vores produktionsanlæg, hvilket overflødiggør brugen af føromtalte kemikalier.

Når vi modtager underhuden, er den desuden allerede blevet fjernet fra overhuden. Derfor kommer underhuden aldrig i kontakt med hårfjerningskemikalier og deslige.

Vi tester løbende vores produkter for bl.a. arsenik, bly, kadmium og kviksølv. Det er disse tungmetaller, man oftest finder i metalsaltene brugt til konservering af huderne.

Underhuden til vores tyggeben er lavet af collagen. Underhud bruges også i fødevareindustrien til at lave gelatine af. Gelatine anvendes i mange forskellige produkter, herunder i sodavand, slik (vingummi), supper og desserter. Herudover bruges gelatine ofte til medicinkapsler. Ovenstående anvendelsesområde giver et ret godt billede af kvaliteten på den underhud, vi anvender til vores tyggeben. Medicinalindustrien må i hvert fald siges at være en sektor, hvor de anvendte indholdsstoffer er underlagt en særdeles streng kvalitetskontrol!

På Facebook florerer der (for øjeblikket) en artikel, der beretter om råhud bleget med klorin og brintoverilte. Tager man de faktuelle briller på, ville det dog kræve ekstremt høje koncentrationer at afblege huder med brintoverilte (op til 10%). Vi anvender kun ublegede underhuder i produktionen, hvilket bl.a. kan ses på den naturlige, cremefarvet nuance. Vi anvender dog brintoverilte i lave koncentrationer (under 3%) som bakteriedræbende middel. I denne lave koncentration er brintoverilten ikke skadelig, og vaskes desuden væk sammen med skyllevandet i løbet af produktionsprocessen. Under skylningsprocessen nedbrydes brintoverilten fuldstændigt, så der kun er vand (H2O) og ilt tilbage (O2). Vores krop danner faktisk brintoverilte i samme lave koncentrationer.

Underhuden bibeholder den samme cremehvide farve under hele produktionsprocessen. Vi bruger ikke farvestoffer til at skjule småfejl som pletter eller misfarvninger. Råhud er et naturprodukt, og derfor er farven ikke nødvendigvis skinnende hvid. Dette er kort sagt et fuldstændig ærligt produkt, der hverken er sminket eller forskønnet.

Der har også floreret rygter om en produktionsmetode, der skulle omfatte lim. Vi kunne aldrig finde på at anvende lim i produktionen af vores tyggeben. Vi kan dog ikke tale på vegne af andre råhudsproducenter. Underhuden er selvklæbende som et resultat af tørringsprocessen samt det faktum, at den består af collagen. Derfor holder underhuden formen, efter at den er blevet tørret. Der er kort sagt absolut ingen grund til at tilsætte lim.

Vi plejede at importerer vores råhuder fra Sydamerika, men de sidste par år har vi haft en produktionsaftale med en leverandør i Tyrkiet. Vi besøger løbende den tyrkiske leverandør for at udføre kvalitetskontrol.

Vi plejede at importerer vores råhuder fra Sydamerika, men de sidste par år har vi haft en produktionsaftale med en leverandør i Tyrkiet. Vi besøger løbende den tyrkiske leverandør for at udføre kvalitetskontrol.

Særligt én artikel har virkelig formået at sætte sindene i kog på Facebook de seneste par år, og var formentlig den direkte årsag til en særudgave af forbrugerprogrammet “Keuringsdienst van Waarde” i 2014, der netop beskæftigede sig med produktionen af tyggeben af råhuder. Gerrit de Weerd, administrerende direktør og grundlægger af Farm Food, blev kontaktet af programmets producere i forbindelse med udsendelsen, og bidrog da også med et sagligt og relevant input. Den omtalte artikel vises tydeligt i programmet.

Herunder finder du et link til programmet (på hollandsk).

http://keuringsdienstvanwaarde.kro.nl/seizoenen/2014/30-132475-02-10-2014

(Interviewet med Gerrit de Weerd begynder ved 22 minutter og 5 sekunder).

Du er uden tvivl klar over, at der er store udsving i kvaliteten af de forskellige tyggeben på markedet. Desværre er der en udtalt tendens til blot at smide alle tyggeben med knude ind under fællesbetegnelsen “råhuder”. Det mener vi ikke er hverken hensigtsmæssigt eller retvisende.

Vi håber, at denne forklaring har været med til at nuancere billedet af tyggeben og råhuder i forhold til internettets skræmmekampagner, og at du dermed føler dig bedre i stand til at træffe et velinformeret valg for dig og din hund.

Har du stadig spørgsmål vedrørende tyggeben at råhud, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi besvarer gerne dine spørgsmål. Hvis du gerne vil have denne forklaring tilsendt digitalt, er du velkommen til at kontakte os. Vi sender dig gerne dokumentet per mail.

På vegne af team Farm Food,

de venligste hilsner,
Maarten de Weerd, M.Sc.
Kvalitetsmanager og ernæringsekspert

Print Friendly, PDF & Email